Kundecase med Elitedaters – om oversættelse af hjemmesiden elitedaters.dk til svensk
Selskabet Elitemedia ApS havde i længere tid oplevet stor succes med deres dating-portal Elitedaters.dk, som er målrettet for singler med en akademisk baggrund.
Datingportalen henvender sig til engagerede og karriereorienterede singler og slår på at have en seriøs omgangstone. Personer, der ønsker at blive medlem, skal indsende en ansøgning, og det er blot 50 % af alle ansøgere, som endeligt godkendes som medlemmer.
Baggrund:
Elitemedia ønskede som følge af den store succes med datingportalen i Danmark at lancere det samme koncept på det svenske marked, som det første led i en skandinavisk ekspansion. Den danske portal har mere end 20.000 registrerede profiler, og det er forventningen, at den svenske del hurtigt vil opnå samme succes.
Opgave:
Opgaven bestod i at oversætte den omfattende danske datingportal til svensk. Portalen indeholdt mere end 25.000 ord. Derudover har Denker Media også bidraget med løsning af ad hoc-oversættelsesopgaver på dag-til-dag-basis samt udsendelse af pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af Elitedaters i Sverige.
Målsætning:
Det var vigtigt for Elitemedia, at vi som oversættelsesbureau formåede at overholde de givne deadlines for oversættelsesarbejdet.
Samtidig var det et vigtigt parameter, at oversættelsen ramte en tone, som passede til den svenske målgruppe for fremadstræbende akademikere.
Resultat:
Det lykkedes for Denker Media at komme igennem med en kompetent oversættelse af dating-portalen til den aftalte tid og i en høj kvalitet. Samtidig fik Denker Media bistået Elitemedia med en god lancering i det svenske marked, der giver forventninger om, at Elitedaters.se vil blive lige så succesfuld som sin danske søsterportal.