En dygtig korrekturlæser finder alle fejlene
En fejlfri og velskrevet tekst er alfa og omega, når du skal have dit budskab frem. Alliér dig derfor altid med en dygtig korrekturlæser, og få dine tekster gennemgået med friske, professionelle øjne.
Fejl forringer og forvirrer
Stavefejl, grammatiske fejl og dårlige formuleringer irriterer læseren og trækker opmærksomheden væk fra indholdet i teksten. Selv én enkelt fejl kan være nok til, at læseren helt mister interessen eller sidder tilbage med et dårligt indtryk af din virksomhed.
I værste fald kan fejl skabe uheldige misforståelser og stor uklarhed. Det at investere i en dygtig korrekturlæser er med andre ord guld værd, når du skal formidle dit budskab.
Tekstkontrol på højt niveau
Professionel korrekturlæsning er en forholdsvis lille investering, som altid er godt givet ud.
Denker Media har nogle af landets mest professionelle korrekturlæsere, alle med lang erfaring, en stor sproglig viden og med ét mål for øjet: At gennemgå din virksomheds tekster omhyggeligt, sætning for sætning, og dermed sørge for, at slutresultatet altid fremstår fejlfrit, klart og velformuleret.
Det er kort sagt tekst- og kvalitetskontrol på højt niveau. Derfor kan du trygt overlade dine tekster til vores dygtige korrekturlæsere.
Sprogrevision optimerer teksten
En basiskorrektur omfatter rettelse af stavefejl, grammatiske fejl og tegnsætningsfejl. Men vi ved også godt, at ikke alle er tekstforfattere. Og nogle gange kan man læse sig blind på dét, man selv har skrevet.
Derfor tilbyder vi også sprogrevision, hvor vi ud over basiskorrekturen også foreslår sproglige forbedringer, som er med til at optimere dine tekster og gøre dem endnu mere læseværdige.
Dygtig korrekturlæser med en god ballast
Hos Denker Media benytter vi aldrig studerende til at læse korrektur. Alle vores dygtige korrekturlæsere er højtuddannede, fx som journalister, translatører eller universitetsuddannede med cand.mag. i dansk eller kommunikation.
Kontakt os for et tilbud på korrektur
Kontakt os med det samme, hvis din virksomhed eller kommune har behov for en dygtig korrekturlæser.
Få et hurtigt tilbud på korrektur eller ring 46 94 60 50 (kun for virksomheder, organisationer og kommuner).