Information overload
Mange af os kan ikke leve uden vores mobiltelefoner og computere – men kan vi leve med dem? Vi tager dig med om på teknologiens stressende skyggeside. De skulle have gjort vores liv og arbejde mere enkelt, men faktisk har e-mailen og mobiltelefonens invasion af vores arbejds- og privatliv betydet nøjagtig det modsatte for mange af os.
Før i tiden gjorde andre mennesker kun krav på vores opmærksomhed, når vi var i nærheden af en telefon, når posten kom ind om morgenen, eller når de stod over for os.
I dag kan en typisk dag imidlertid hurtigt blive til en øredøvende kakofoni af elektroniske lyde, der gør opmærksom på, at telefonen ringer igen, eller at du har fået endnu en e-mail eller sms.
I første halvdel af 2004 talte danskerne i mobiltelefoni i 2,4 milliarder minutter (ca. 40 millioner timer) og sendte næsten tre milliarder sms-beskeder!
Og når både stemmebånd og tommelfingre er slidt ned, kan man jo bare sende e-mails. Dem regner man med, at der bliver sendt 36 millioner af på verdensplan – om dagen. Det er chokerende høje tal, men det mest chokerende er næsten, at langt de fleste af tallene var lig nul for 30 år siden.
Man kan roligt sige, at vi har taget teknologiens muligheder til os, men det er desværre både på godt og ondt. Faktisk kan man tale om en ny afart af stress – kommunikationsstress, som er direkte afledt af det konstant stigende kommunikationsniveau.
De fleste danskere bliver hver dag bombarderet med en strøm af nyheder fra radio, tv, aviser og internet. Vi er konstant vidner til krige, vold, naturkatastrofer, kongelige skilsmisser og svindel i politik.
Samtidig hober papirarbejdet og opvasken sig måske op, og man kan ikke slippe irritationen over, at presset på ens job bliver større og større. Især når chefen, som man i forvejen har et anstrengt forhold til, lægger flere opgaver over til én.
Og på et tidspunkt bliver det bare for meget, at der hele tiden pinger nye e-mails ind, eller at telefonen ringer i tide og utide.
Et af problemerne er, at mange af os er opdraget til at gøre tingene med det samme, og det virker umiddelbart som en formsag, at vi lige tager telefonen, eller at vi lige fluks sender et svar på en mail eller sms. Det tager jo ikke mere end fem sekunder.
Men lagt sammen med det pres, som arbejdet, medierne og andre mennesker lægger på os, kan det blive de fem sekunder, der får bægeret til at flyde over.
Mental forurening
Men hvad siger de hvidkitlede eksperter til begrebet kommunikationsstress? Og har de lyst til at fortælle om det?
Vi starter med at spørge en energiforsker, der har beskæftiget sig med emnet i flere år. Men han har ikke lyst til at medvirke og henviser ironisk nok til, at han ikke ønsker at blive stresset af den grund! I stedet spørger vi så de rigtige stresseksperter.
”Det kan være svært at have det hele i hovedet på én gang, og hos nogen hober det sig op på en måde, så de bliver angste og deprimerede.
Mange mennesker giver sig ikke tid til at tømme deres hoved for det skrald,” forklarer Carsten Vagn-Hansen, der er kendt som ‘Radiodoktoren’ i Danmarks Radios P4, hvor han blandt andet har rådgivet om stress.
En anden stressforsker, Bo Netterstrøm, der er leder af Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, mener at vi ligefrem mangler informationshygiejne i vores arbejdsdag.
”Vi ved godt, at vi skal vaske hænder, når de bliver snavsede. Men vi har ikke noget forhold til den mentale forurening, vi konstant udsættes for, når der strømmer e-mails direkte ind i hovedet på én, og mobiltelefonen ringer hele tiden. Det har vi ikke lært at tackle”.
Men hvorfor udsætter man sig selv for dette konstante pres, når sund fornuft siger, at man engang imellem skal slukke mobilen og lukke sit mailprogram ned.
Det er ikke helt nemt at svare på, og så alligevel. Tendensen i vores samfund er nemlig, at det er smart at have travlt.
Vi vil nå det hele på ingen tid og samtidig vise, at vi har styr på tingene, så vi lader os
frivilligt overhælde med mere eller mindre vigtig information fra alle sider og tvinger os selv til at reagere på det hele.
Og paradoksalt nok er det sådan, at jo mere travlt vi har, jo oftere føler vi, at det er
nødvendigt at tjekke vores e-mail.
Teknologien skulle egentlig være med til at hjælpe os i hverdagen, men det gør det ikke, hvis vi ikke bruger den varsomt.
”Det kræver omtanke, når vi skal anvende vores gadgets og lignende, for ellers risikerer de meget nemt at stresse os i stedet for,” forklarer læge Jørgen Lund, der er daglig leder af Klinik for Sundhedsfremme, også kaldet for stressklinikken.
Jørgen Lund fortæller, at stressbegrebet ikke er så tabubelagt som tidligere. For år tilbage var det udelukkende erhvervsledere, der kom på klinikken for at blive behandlet for stress, men i dag er det et bredt udsnit af befolkningen.
Kommunikationsstress rammer først og fremmest den pligtopfyldende medarbejder, der er nødt til at jonglere med store mængder af information.
Mennesker med høje ambitioner, og for hvem arbejde ikke bare er arbejde men selve livet. Karrieremennesker, der hverken kan eller vil yde en middelmådig indsats.
”Det er de pertentlige perfektionister og de ambitiøse medarbejdere, det går ud over. Folk, som springer over, hvor gærdet er lavest, får aldrig det samme arbejdspres, som den pertentlige gør.
Flere stresspatienter på klinikken indrømmer, at de har svært ved at sige ”nej” til tingene. Men vi skal lære os selv at sige ”nej” i lang større udstrækning, end vi plejer at gøre,” nævner Bo Netterstrøm.
E-mail etikette
Selv om internettet ikke havde fået sit store gennembrud i 1995, var der trods alt mange, der brugte e-mail som kommunikationsmiddel. Ikke mindre end 60 milliarder mails røg igennem nettet dette år over hele verden.
Fem år senere drønede der mere end 1,7 billioner (svarende til 1700 milliarder) e-mails af sted, men allerede i løbet af 2005 var tallet steget til seks billioner (6000 milliarder) e-mails.
Ifølge en undersøgelse fra det engelske universitet, Buckinghamshire Chilterns University College, udgør aggressive e-mails en trussel for helbredet.
48 frivillige fik målt deres blodtryk før og efter, de havde modtaget mails fra chefen og kolleger, og undersøgelsen viste, at der er en sammenhæng mellem uvenlige mails fra kolleger og forhøjet blodtryk.
Det er dårligt nyt fra kroppen, og alt tyder på, at forhøjet blodtryk igennem længere tid kan være skadeligt for helbredet.
Kommunikationsrådgiver Ole Carsten Pedersen, der har beskæftiget sig professionelt med e-mails i adskillige år, forklarer, hvorfor e-mails kan være både følelsesmæssigt og intellektuelt anstrengende.
”En mail er ikke ledsaget af hjælp til at forstå den underliggende stemning, så man ved, om afsenderen er vred eller sur. Ud over at man skal forholde sig til, hvad man tror sammenhængen er.
Ens fantasi skal arbejde på højtryk for at møblere det rum, mailen udspiller sig i,” fortæller Ole Carsten Pedersen, som er forfatter til bogen ”Mail og Mennesker”, der analyserer problemer med mails ud fra menneskelige relationer.
Ole Carsten Pedersen beskriver, hvordan det enkelte firma kan erstatte mailtyranniet med et velfungerende mailmiljø, så man ikke bliver tvunget ud i lige så desperate midler som det engelske firma Phones4u.
Hver medarbejder brugte omkring tre timer om dagen på e-mails, hvilket fik Phone4u´s direktør til at bandlyse al brug af elektronisk post internt i virksomheden. Det har givet firmaet en besparelse på mindst en million pund om måneden, når man regner det om til arbejdstimer.
Sluk for mobilen
Bo Netterstrøm har været med til at gennemføre en undersøgelse for en række it-virksomheder om deres medarbejderes brug af mobiltelefon.
Resultatet var rystende: Halvdelen af medarbejderne kunne ikke finde på at slukke for deres mobiltelefon, når de var i biografen.
For mange mennesker var det nærmest en uskreven regel, at man tager mobiltelefonen på alle tider af døgnet, og uanset hvor man befinder sig.
Jeg kender det selv, når venner eller kolleger har ringet forgæves et par gange. Næste gang de ringer, er det med en fortørnet kommentar: ”Du tager ikke din mobiltelefon”.
”Nej, undskyld du, men jeg var lige i gang med en overhaling på landevejen.”
”Forventninger om, at vi altid skal være ”på”, er i høj grad med til at stresse os. Endda ganske unødigt. Og flere og flere svarer på og udsender e-mails sent om aftenen for at signalere, at de har travlt og gør en indsats.
”Det er en dårlig idé. Man skal gøre det til en vane kun at bruge sin mobiltelefon og e-mail på bestemte tidspunkter,” mener Bo Netterstrøm.
Jørgen Lund er enig. Han kender eksempler på chefer, der sender mails ved midnatstid, og så forventer de at få svar med det samme.
”Mange mennesker er selv med til at gøre det værre. De skal ind og åbne e-mailen hele tiden for at se, om der er kommet post til dem. Andre har mobiltelefonen med på ferie, og de har den konstant åbent, imens de løber rundt på en strand i Sydfrankrig.”
Bo Netterstrøm mener, at virksomhederne skal forsøge at få en e-mail-kultur, som er med til at udvikle en arbejdsgang, der beskriver, hvornår man må maile.
”Ingen siger, det bliver bedre af, at vi partout skal svare på alting her og nu. Hvis vi bliver revet ud af vores tankegang og lader os styre af en mail eller en telefon, der ringer, bliver vi stressede.
Vi skal have mere struktur ind i arbejdsopgaverne. Hvis man skal sidde og tjekke sin e-mail hver time, bliver man forstyrret i sit arbejde. Det betyder, at man springer rundt fra emne til emne og lader sig dirigere af disse medier.”
Også Jørgen Lund synes det er en god idé med en e-mail-kultur.
”Vi råder folk til, at de indfører e-mail-tid, ligesom vi har telefontid. E-mails kan for eksempel læses og besvares mellem klokken 8 og 10, og så igen mellem klokken 15 og 17.
I mellemtiden skal man have fred til alt det andet. En e-mail kræver ofte et hurtigt svar, og det kan være godt. Men problemet opstår, når det fjerner koncentrationen fra den opgave, vi er i gang med,” siger Jørgen Lund.
Tid til at skifte job
Hvad sker der egentlig, når man lader e-mailen og telefonen tage magten over sit liv?
I første omgang risikerer man at få ”almindelig” stress, altså fornemmelsen af at være konstant bagud og ikke nå alt det, man har sat sig for. Men hvis man ikke får gjort noget ved det, kan stressen udvikle sig til irritabilitet, søvnløshed og manglende koncentrationsevne. Andre får permanent ondt i maven eller hovedpine.
Men det kan blive endnu værre i form af udbrændthed, angst, depression og en lang række
andre alvorlige sygdomme.
”I sidste ende risikerer man at dø af det! Men alle har forskellige måder at reagere på, så i sidste ende gælder det om at kende sig selv,” fortæller læge Carsten Vagn Hansen og fortsætter:
”Når stressen styrer én, går det først galt. Flere og flere er ved at nå grænsen for, hvad de kan klare af stress, og så bryder de sammen.
Men dybest set skal man lytte til sin krop og samtidig være opmærksom på, hvordan sindet har det med de ting, man foretager sig.
Hvis det bliver alt for slemt på arbejdet, skal man overveje med sig selv, om man ikke bør skifte job. Også selv om man risikerer at blive arbejdsløs.”
Mere konkret kan man for eksempel lave en personlig plan for, hvordan man administrerer sin tid. For eksempel i forhold til e-mails og telefonopkald.
”Man skal lave en liste over de ting, man skal arbejde med i løbet af dagen, men man skal udelukkende koncentrere sig om én ting ad gangen. Man er nødt til at have styr på, hvad man skal foretage sig.
Og nej, jeg har ikke altid selv styr på det, du skulle bare se de bunker af papirer, der ligger på mit skrivebord,” konstaterer Carsten Vagn-Hansen med et grin.
Ole Carsten Pedersen mener også, at vi har et ansvar for ikke at stresse andre. Han opfordrer til, at man øver sig i at blive bedre til at skrive e-mails, så vi ikke stresser modtagerne i samme grad som nu.
”Vi skal holde hinanden fast på disse regler ved at insistere på mailkvalitet i det daglige.
Så længe dårlig mailkvalitet fortsætter med kun at være et individuelt problem for de, som modtager mailene, kan vi kun beskytte os mod stress ved at vende det døve øre til mailstrømmen. Resultatet er, at e-mails bliver et dårligere redskab for os alle.”
Bo Netterstrøm råder folk til at undgå at sidde og svare på e-mails, inden man går i seng.
”Mange af informationerne kører rundt i hovedet på én bagefter, og der er mange, der ikke kan sove af den grund.
Der skal i hvert fald gå to timer, fra man slukker sin computer, til man skal sove. Det handler om en vis forudsigelighed i vores tilværelse.
Hvis man er bange for, at der kommer en vigtig mail, man ikke får set, bliver man først stresset. Det bliver omverdenen, der styrer én, og ikke én selv.
Carsten Vagn-Hansen har imidlertid den altomfattende opskrift på, hvordan man forhindrer, at den påtrængende teknologi fuldstændig overtager ens liv:
”Du skal være til stede i nuet, hvor du er med din fulde opmærksomhed i stedet for hele tiden at tænke på, hvad der er sket – og hvad der skal ske. Hvis man bekymrer sig om fremtiden og ærgrer sig over fortiden, lever man faktisk slet ikke.
For så er man ikke dér, hvor livet er. Man skal lære at koncentrere sig om dét, man foretager sig. For så gør man tingene bedre, og man bliver mindre stresset.”
Denne artikel om information overload har været publiceret i gadgetsmagasinet T3, der også skriver om brug af kommunikationsmidler.
Tekst: Martin Denker
Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af artiklen er ikke tilladt. Du må gerne linke til artiklen.
Læs også vores artikler om henholdsvis internetafhængighed og skuespillerinden Iben Hjejle.